Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/229

Denne side er blevet korrekturlæst

219

S. Kjær.

frastødes af, saa er han ikke bange for at slaa et dundrende Slag i Bordet og med en vældig Ed erklære, at saadanne Ting vil han ikke med til.

Udenfor Rigsdagen var det navnlig afdøde Bjørnbak, der en Tid øvede Indflydelse paa Kjær, og det var ogsaa ganske forklarligt, at disse to beslægtede Naturer maatte finde hinanden. Venskabet var dog ikke til enhver Tid lige varmt, og det havde næppe holdt sig i Længden ligeoverfor Bjørnbaks despotiske Tendentser.

Som aktiv Politiker har Kjærs Virksomhed ikke afsat sig særlige Mærker. Han er gaaet med til alle Stormløbene og har i det Hele fulgt Trup med Venstre, men enkelte Gange vides det dog, at hans sunde, praktiske Natur har demonstreret, saaledes blandt Andet i Kjældernæssagen, hvor han bestemt satte sig imod at drive denne latterlige Sag til den yderste Spids. Under Provisoriet gjorde han vel endel Spektakel ovre i Jylland, men holdt sig dog indenfor fornuftige Grænser. Var Provisoriet kommet i hans Ungdom, havde der været Fare for ham, ti der har været Stof i ham til en Barikadehelt. Man har bebrejdet Kjær meget hans materialistiske Syn paa Danmarks Forsvarssag, hvor han var en Tilhænger af Bjørnbak; men glemmes maa det ikke, at han selv som en tapper Soldat har vist sin Fædrelandskjærlighed praktisk, at han holdt paa, at skulde der gjøres Noget, maatte det være noget helt og ordentligt og ikke noget halvt, samt at han dog til Syvende og Sidst stemte for de nugjældende Forsvarslove. Det kan imidlertid ikke nægtes, at Kjær er en materialistisk Natur og det er egentlig det, der misklæder ham mest.

Kjær er et ypperligt Hoved, en af de bedst begavede Bønder paa Rigsdagen. Hvis han var ligesaa grundig og klar, som han har let ved at fatte, kunde han være blevet til noget. Nu maa det gode Hoved erstatte det møjsommelige Arbejde. Han har en sjælden Lethed ved at tale og taler gjerne, men det er mere almindelige Betragtninger end vægtige Indlæg, han giver. Han er paa Tankens som paa Talens Omraade Inspirationens Mand. Han griber en Tanke i et Nu og gjør den til sin uden at arbejde den videre igjennem, og han griber et Ord i Debatten og kaster sig paa det uden nøjere Prøvelse ind i