215
S. Kjær.
S. Kjær.
Gaardejer i Helstrup pr. Randers. Født den 7. Januar 1827.
Søren Kjær har vundet sig et Navn — om stort eller lille, godt eller daarligt, det kommer an paa Synspunktet. Saameget er vist, at den fattige og ubekjendte Husmand fra Viborg Amt har hævet sig ud af sin ubemærkede Stilling og gjort sig bekjendt og omtalt. Der er maaske faa Politikere, hvis Navne ere bedre kjendte ude i Folket end Kjærs, og maaske endnu færre, hvis Navne oftere have figureret i politiske Disputer, naar man ret kraftigt skulde illustrere Manglerne og Farerne ved vort Frihedsliv.
Dette gjælder dog mere en tidligere Periode end nu, nu lægger man langt mindre Mærke til ham. Men i hine Tider, i Nationalliberalismens Guldalder, blev Kjær en bekjendt Mand. Han, den unge Husmand, kom ind paa Thinge, talte med, slog i Bordet, raabte højt, og teede sig sagtens ikke videre civiliseret; saa faldt Modstanderne over ham, snart med vittige og bidende Vaaben, snart med Latterliggjørelser og snart med højtidelige Deklamationer om Afveje, Frihedens Misbrug osv.; og Kjær blev i den almindelige Højrebevidsthed Personifikationen af den brutale Bondedespotisme.
Nu er han det i alle Tilfælde ikke mere — nu ere vi naaede til langt farligere Standpunkter. Men fra hin Tid har Kjær beholdt sit kjendte Navn, og skjønt Standpunktet fra den Gang ligger langt bagved os, har man allevegne sin Dom om Kjær færdig, snart rosende, snart meget dadlende, men begge Dele lige løst begrundede eller vel endog byggede paa Fortidens Præmisser, hvor lidt disse end passe paa Forholdene nu.
Kjær er i den almindelige Bevidsthed næsten vokset sammen med vort Frihedsliv, og han har været nævnt i saa mange Aar, at man næsten ikke kan tænke sig en Rigsdag, hvor denne typiske Politiker ikke har havt Sæde, ja man vil endog vide, at en Mand med stor Omhyggelighed studerede Konstantin Hansens bekjendte Billede af den grundlovgivende Rigsdag for ogsaa at give et venligt Nik til Kjærs Fysiognomi.
