211
Jungersen.
for Højre, er dog tvivlsomt. At Jungersen kan holde sig saa fast, er i og for sig underligt nok; ti han er ikke blot en Mand med tynde Evner, men han har ogsaa svinget en Del hid og did i de senere Aars politiske Kampagner. Han kom ind i Thinget som fuldtro Bjørnbakker og blev straks Medlem af det forenede Venstre. Her skal han have været en meget trofast Menig, der blindt lystrede Førerne og ikke gav sig af med saa unyttige Ting som at ræsonnere eller reflektere. Da det forenede Venstre sprængtes, var Jungersen ilde faren; han manglede tilstrækkelig Klarhed over Situationen til at se, hvor det var klogest at høre hjemme. Han valgte derfor at prøve sig frem. Først var han da en Tid Medlem af den moderate Gruppe, men da denne Gruppe medvirkede til den ændrede Hærlov, vilde Jungersen ikke være med til saadanne Narrestreger. Han meldte sig da ud af Gruppen og hørte en Tid de „Udtraadte” til, altsaa Alberti-Tauber. Ret længe varede dette dog ikke, saa blev han „Løsgænger”.
Jungersen taler næsten aldrig i Thinget, og de ganske enkelte Gange, han har gjort det, altid kort og uden synderlig Dygtighed. Paa Valgmøderne kan han ikke blive fri for at komme op med Lektien; men naar han staar lige over for drevne Modstandere, kommer han i Reglen daarlig derfra. Berg raadede ham en Gang i al Venskabelighed til at gaa hjem og læse om igjen paa den politiske ABC, som han trods mangeaarig Rigsdagsgjerning endnu ikke havde lært. Det var en drøj Pille at tage imod over for en stor Vælgerforsamling, men der var ikke andet for ham at gjøre end at putte den i Lommen. Alligevel er Jungersen maaske ikke saa tyndt begavet, som det ser ud til, men han er da uden Interesse for Sagerne og meget lidt arbejdsom; ti Resultatet er kun ringe.
Jungersen havde engang nogle kjedelige Diæthistorier. Det oplystes nemlig, at hans Rejser til og fra Valgstedet maatte være foregaaede paa en meget luksuriøs Maade, idet de kostede langt mere end Højremænds Rejser paa lignende Afstande, og der blev opstillet Tal af en noget generende Beskaffenhed. Dog, hans Vælgere gav ham uden Betænkning Absolution.
Naar undtages denne lille Historie, der forener sig med en udbredt Antagelse om noget egoistiske Anlæg hos den ærede
