Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/218

Denne side er blevet korrekturlæst

208

Juel.

en absolut beroligende Art. Paa Novemberpolitikken øvede han vel ikke nogen direkte Indvirkning, men ogsaa her var han blandt de ivrigste til at anbefale de Skridt, der atter kunde lede os ind i normale Tilstande.

Da det vestindiske Kampspørgsmaal dukkede op, indtog han atter en modererende Holdning, og under den derpaa følgende Valgkamp udtalte han sig paa en Maade, der maatte vinde Højres Tilslutning. Hvor meget der har været Overbevisning i denne Taktik og hvor meget Beregning, faar at staa hen.

Nu staar Juel udenfor de organiserede Partier, snarest som en moderat Fløj af de Moderate. Han, Winther og nogle nye Medlemmer danne nu en egen Gruppe, der ved Udvalgs Nedsættelse hverver Stemmer hist og her, men iøvrigt fører en lykkelig og uafhængig Løsgjængertilværelse uden alle strammende eller hindrende Baand.

Juel er et meget godt Hoved, klog, snild og beregnende; der er Noget af en Diplomat i ham, og han kan manøvrere godt paa sit Felt; men hans Syn har en mærkelig begrænset Vidde, og han ser paafaldende jævnt og smaat paa Tingene. Intet genialt Syn løfter ham op i højere Sfærer, ingen Fantasi giver hans Tanke Flugt, alt er landevejsagtigt, gruset og harpet. Man skulde synes, at sligt maatte falde i den jævne Folkeligheds Smag, og at en Mand med Juels Evner, Dannelse og Kundskaber maatte være en virkelig Gevinst for det folkelige Parti. Det er dog langtfra Tilfældet. Juel nyder ikke stor Anseelse i Venstre og har vistnok et Minimum af Betydning. Man har ikke tilstrækkelig personlig Tillid til Manden; man er aldrig rigtig sikker paa, hvor man har ham. Han er selv de fiffige Jyder for snild, og dette i Forbindelse med hans altid smilende og insinuante Optræden og hans vidtdrevne Høflighed, giver hans offentlige Personlighed et Skær af Uvederhæftighed, som muligvis er højst Uretfærdigt, men som skader ham meget.

Juel taler gjerne og taler let og godt. Han er en ret kundskabsrig og belæst Mand, og han væver gjerne historiske Billeder ind i sine Foredrag. Han ynder ogsaa at gjøre Forsøg i det vittige, Forsøg, der vel af og til have været heldige, men som rigtignok ogsaa til andre Tider have været mislykkede i en pinlig Grad. Juel har ved flere Lejligheder talt virkelig godt