199
N. P. Jensen.
sig ind paa den franske Krigsførelse i 1870 og fra den vilde drage gunstige Slutninger til Fordel for Folkevæbningstanken? Kommer man ind paa Jensens særlige Felt, skal man tage sig vel ivare, thi saa kan han slaa, saa det svider. Endnu hver Gang militære Spørgsmaal staa paa Dagsordenen, kan man være vis paa, at Jensen vil tale med, og han gjør det altid paa en Maade, der ikke lader Nogen tvivle om hans varme Fædrelandskjærlighed og om hans Kjærlighed til Hæren, og han har ogsaa paa sin Krigerbane hævdet sig en Ret til at tale med, som man bør respektere.
Efterhaanden som han fik Indblik i Forholdene paa Rigsdagen, begyndte den almindelige Politik ogsaa at interessere ham, medens dog stadig Forsvarsvæsenet vedblev at være hans egentlige Felt, men ogsaa fra det kan der jo manøvreres politisk. Her kom Jensen nu og da til at indtage en Position, som ikke tiltalte Alle. Jensen er en noget urolig Karakter, kritisk anlagt og med en ubetvingelig Lyst til at kritisere. Han er født Oppositionsmand, og det er en mærkelig Skjæbnens Tilskikkelse, der har ført ham over i Højres Lejr. Jensen er derfor meget sjælden fuldt ud tilfreds med noget, og da jo virkelig ogsaa alt lader sig kritisere, mangler han ikke Stof, og han kritiserer af Hjærtens Lyst. Hertil kommer hans overordentlige Lethed ved at tale og hans Evne til i Disputerne at udsende en Ordflom, der lammer Modstanderen og næsten altid sikrer Jensen en tilsyneladende Sejr. Disse Egenskaber ere saa meget farligere Gaver for Jensen, som han er varm og let fængelig, og i Øjeblikket selv rives med og sætter sin hele Person ind paa Sagen. Derved kan han drives for vidt og er dreven for vidt. Den beherskede Ro, den kolde, kloge Fornuft, der kunde regutere de ovennævnte Egenskaber, savner han, og derved har han af og til bragt Stemning imod sig.
Ved Valget i 1879 blev der da ogsaa fra højre Side gjort nogle, vist mindre vel betænkte, Stød mod Jensen; de virkede heldigvis ikke, og det tør nok siges, at man bagefter har været tilfreds derover. Jensen er en af de Rigsdagsmænd, man bør være glad ved, og han vil navnlig i Kampens Stund aldrig svigte sin Plads. Han medbringer saa mange Betingelser for
