198
N. P. Jensen.
dygtig, en intelligent og videnskabelig dannet Officer, men ogsaa som en Mand med ualmindelige Evner og i Besiddelse af en sjælden Veltalenhed, der kunde udarte til en forbavsende Ordflom, som altid beundredes, men just ikke altid fik den smagfuldeste Betegnelse.
Da Folkethinget opløstes i 1873 paa Finantsloven, og Højre satte en dygtig Valgagitation i Scene og stillede Kandidater op i de allerfleste Valgkredse, blev Jensen opfordret til at stille sig paa Møen mod Bojsen, og uagtet der ikke var den fjærneste Mulighed for at slaa denne, optog Jensen beredvillig den haabløse Kamp og førte en smuk og af Modstanderne anerkjendt Valgkampagne. Nu var hans Navn fremme, og det var let at forudse, at den Tid ikke kunde være fjærn, da han sad paa Thinge.
Randers mistede ved Dødsfald sin mangeaarige Folkethingsmand, den ansete og af Alle højagtede Grosserer Julius Rée, en ædel Jøde med varm Kjærlighed til det Land, der havde fostret ham.
Efterat man havde gjort nogle forgjæves Henvendelser, blev Jensens Navn nævnt og slog straks ned. Forsvarssagen stod jo paa Dagsordenen; det var jo naturligt at vælge en dygtig Officer, og Jensen anerkjendtes af alle som en saadan. Han modtog Opfordringen, stillede sig og sejrede. Hverken ved Valgene i 1876, 1879 eller i Maj 1881 havde han nogen Modkandidat. Den 26. Juli 1881 opstilledes en Bankdirektør Busse imod Jensen, men blev slaaet med 1001 Stemmer imod 699.
Det var ganske naturligt, at Jensen i Begyndelsen nærmest kastede sig over militære Spørgsmaal og lod den almindelige Politik gaa sin egen Gang. Han var vel Højremand og stemte sammen med sit Parti, men aktivt greb han ikke ind i Begivenhederne. Berørtes derimod Ting, der vedkom Forsvarssagen, saa mødte Jensen altid frem, og han gjorde det med Kraft paa sin ejendommelige ildfulde Maade. Han har leveret fortræffelige Indlæg i Forsvarsagen, han har talt med en Varme og udfoldet en Veltalenhed, der mer end een Gang har revet Forsamlingen og Tilhørerne med sig, og han har i Debatten knust den usagkyndige Vigtigmager, der troede sig kaldet til at udtale en uforgribelig Mening om Ting, han ikke forstod sig paa. Hvem mindes ikke, hvorledes Berg blev ødelagt, da han vovede
