Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/201

Denne side er blevet korrekturlæst

191

Jagd.

Hvem mindes ikke hans forløsende Ord, da han betegnede Venstres konstitutionelle Begreber som noget af „det Stiveste”, han havde hørt, og hvem mindes ikke hans uforlignelige Aandsnærværelse, da Venstre lod sin forulykkede Dagsorden i Kjældernæssagen falde, og Jagd derpaa rolig tog den op og tvang hele Venstre til at stemme mod sin egen Dagsorden? Det var et Stød, Venstre mærkede og huskede ham længe. Men fremfor Alt, hvem mindes ikke hans kostelige Vending, da Formanden engang afbrød ham og mente, at der i hans Ord kunde ligge en Insinuation imod Venstre, og Jagd da under almindelig Latter erklærede, at Formanden tog fejl, der laa ikke en Insinuation i hans Ord, men — en positiv Beskyldning, som han nærmere skulde motivere. Og samtidig bekæmpede han Venstre med stor Dygtighed og Iver paa Valgmøderne. Han var en af de faa Højremænd, der ude i Landet tog Kampen op og kæmpede med Held og Fremgang, thi Jagd kan i en ikke almindelig Grad finde Vej til Øret hos de smaa, og han har en medfødt og i hans Livsgjerning yderligere udviklet Gave til at færdes mellem de jævne Folk og gjøre sig afholdt af dem. I Thisted Amt er navnlig den fattige haardføre Befolkning Jagds Venner, og man siger deroppe, at han kan stille sig i hvilken af Amtets Valgkredse, han lyster, han vil dog blive valgt, navnlig ved Smaafolks Stemmer. Paa Valgmøderne kom ogsaa en vis naturlig Varme og Hjærtelighed, en ikke ringe „Mutterwitz”, i Forbindelse med hans Snarraadighed og Snildhed ham tilgode. Han blev da ogsaa grundig hadet af Venstrepolitikerne, ja Uviljen imod ham steg engang saa vidt, at Venstre i tætte Kolonner marcherede ud af Folketingssalen og ind i „Snapstinget” hver Gang Jagd fik Ordet, men det lagde man siden af; ti det voldte for megen Ulejlighed flere Gange daglig at foretage slige Udvandringer, der ikke i mindste Maade syntes at genere den flittige Taler.

Jagd er et godt og et livligt Hoved, og han har i Livets vekslende Forhold lært og set meget, som hans gode Hukommelse med Troskab bevarer. Han taler let og godt om alle mulige Materier — det er hans Fejl. Hans Ordforraad er rigt, og han finder let, hvad han søger, men hans Form er ikke altid mejslet, og hans Djærvhed gjør den undertiden mindre