181
Hørup.
og da en Gevinst udtrukket, og navnlig viste Loddet Hørup sig heldigt. Her var alt, hvad de den Gang saa fnysende Venstrehjærter kunde begjære: megen Begavelse, ejendommelig Veltalenhed, tilstrækkelig Uforsonlighed, Hensynsløshed, Forvovenhed, Bitterhed og Radikalisme, Mistænksomhed og lidt Misundelse parret med Dygtighed og Energi. Det var en Mand, Venstre kunde bruge, i alt Fald den Gang; om derimod det, der da kaldtes Venstre, i Fremtiden vil kunne glæde sig ved Hørup, er mere tvivlsomt; ti han vil løbe Linen stærkt ud og figurere yderligere, end Danmarks Bønder vistnok som Regel vil være med til.
Hørup er, saa vidt vides, født i smaa Kaar, noget, der saa ofte giver Livssynet et ejendommeligt Præg. Han kom som Dreng først i von Westens Skole paa Nørregade, men gik derfra over i Metropolitanskolen, hvor han blev en af Skolens bedste og flittigste Elever og derefter en særdeles flink Student. Han kastede sig derefter over det juridiske Studium og tog sin Embedseksamen med et ualmindelig godt Laud. Allerede i 1872 stillede han sig til Valg til Folkethinget i Frederiksborg Amts fjerde Valgkreds imod Malermester P. E. Olsen, men tabte Slaget. Efter de Meddelelser, man har fra Valgkampen, stod Hørup den Gang langt mindre yderliggaaende end senere, ja næsten moderat.
Saa stiftedes „Morgenbladet”, og Hørup blev en af dets ledende Medarbejdere, Her begyndte han først at gjøre sig gjældende. En Række fra Bladets Standpunkt gode Artikler: vittige, bidende og ondskabsfulde, bleve vistnok med Rette tilskrevne ham, og hans Pen stillede hurtigt Redaktørens i Skygge, saa at Hørups Navn var det, der oftest sattes i Forbindelse med „Morgenbladet”. Han øvede i alle Tilfælde en afgjørende Indflydelse, og det er rimeligt at antage, at han har været meddelagtig i flere af de Artikler, for hvilke Redaktøren fik haarde Domme. Da han gik bort fra Bladet, sporedes det straks, at en drivende Kraft havde forladt det. Nu skal Kraften være der igjen.
Allerede som Medarbejder ved „Morgenbladet” begyndte Venstreførerne at trække Hørup med om paa politiske Møder, sagtens for at gjøre ham mere kjendt og senevant, men Hørups
