180
Højmark. — Hørup.
Foredrag, der altid vil skade ham som Taler, baade paa Rigsdagen og paa Valgtribunerne. Naar man læser, hvad han har sagt, vil man altid finde det godt og fornuftigt, men det gjør ikke noget tiltalende Indtryk at høre det fra hans Læber. Han er sikkert en meget brav og retsindig Mand, og han nyder ogsaa Agtelse og er afholdt. Det var vistnok en polemisk Vending, naar Bjørnbak advarede imod at tro ham indenfor de blaa Briller. Højmark er en af Venstres sympatetiske Mænd og i det hele baade en passabel og agtværdig Folkerepræsentant.
Hans Valgkreds var i mange Aar i Gaardfæster H. C. Johansens Værge, og han trodsede lige til sin Død alle Angreb fra Gaardmand C. Nielsens, Baron Blixen-Fineckes, Sognefoged N. Hansens og Væver Lars Eriksens Side. Den sidstnævnte tog Kredsen i Arv og holdt den med en enkelt kort Afbrydelse indtil 1869, da Sognefoged L. Andersen endelig besejrede ham. Andersen faldt i 1873 for Chr. Poulsen, der i 1876 afløstes af Højmark. Ved Valget til den grundlovgivende Rigsdag kæmpede ikke mindre end 6 Kandidater om Kredsen, deriblandt Blixen-Finecke og Hofman-Bang, men ovennævnte Gaardfæster Johansen blev Sejrherre.
Hørup.
Statsrevisor. Kjøbenhavn. Født den 22. Maj 1841.
Hørup er vistnok Venstres bedste Hoved, i ethvert Fald dets skarpeste. Han er en virkelig Gevinst for Partiet, den bedste af hele dets intelligente Tilgang. Da Venstre omsider gjennem en rigtig Selvvurdering kom til den Erkjendelse, at en videnskabelig dannet Kraft maatte tilføres Partiet, hvis dets Betydning og Indflydelse skulde blive mere end rent forbigaaende, kastede det kælne Blikke til alle Sider, og enhver akademisk Borger, der røbede oppositionel Tendents, blev Gjenstand for Efterstræbelse. At der ikke under disse Omstændigheder blev anvendt megen Kritik, har Tiden vist, men blandt mange Nitter blev dog nu
