Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/185

Denne side er blevet korrekturlæst

175

Høgsbro.

dagen. Den 14. Juni 1858 valgtes han i Ribe Amts 5. Valgkreds og holdt uden Modstand Kredsen, indtil den efter Krigen 1864 blev afstaaet til Tyskland. I 1865 valgtes han i Svendborg til Medlem af Rigsraadets Folkething, idet han med et lille Overtal slog Kammerherre Jessen, men Aaret efter søgte han til sin nuværende Valgkreds, Svendborg Amts 5te, hvor han, støttet af Pastor Birkedal, slog den flinke Sognefoged Chr. Rasmussen, og ved Omvalget faa Maaneder efter stod han sig uden Besvær mod Pastor H. C. D. Müller. Senere har der været gjort store Anstrængelser for at kaste Høgsbro, og selv Birkedal har gjentagne Gange været oppe imod sin tidligere Protegé, — alt forgjæves. Høgsbro sidder rimeligvis fast i Sønderbrobykredsen, og han vilde rimeligvis ogsaa være ilde faren, hvis hans politiske Gjerning blev skaaret over, ti den synes at være bleven hans eneste Anker.

Høgsbro havde altsaa et godt Navn, da han betraadte den politiske Bane, og han bevarede det ikke saa kort, men saa afsløredes efterhaanden de politiske Egenskaber hos ham, der mere og mere bragte hans Aktier i Dalen, saa at de nu kun noteres indenfor en bestemt afstukken Partiramme. I Begyndelsen holdt Høgsbro sig meget tilbage og var nærmest Iagttager af Situationen, men efterhaanden som hans Overblik klaredes, ansporedes hans Ærgjerrighed, og han begyndte saa smaat at lege med. Han fik hurtig Øje for, at kun et samlet og enigt Venstreflertal i Folkethinget kunde give virkelig Magt, og hans ihærdige Bestræbelser gik derfor ud paa at samle de den Gang spredte Venstregrupper. Det lykkedes omsider i 1870, og Æren herfor tilkommer vist for største Delen Høgsbro.

I 1872 blev Venstre Flertal, og nu var Spillet gaaende. Dog, Høgsbro vilde næppe voldsomt frem, det fremgaar ogsaa af den snilde Udvej, han fandt paa og fik sat igjennem ved Skolelovens Behandling i Begyndelsen af 1873, da man, for at undgaa en Opløsning ved at nægte Skolelovens Overgang til anden Behandling, afbrød første Behandling og nedsatte et Begravelsesudvalg paa dette højst usædvanlige Tidspunkt. Men stærkere Magter kom til at raade, og Høgsbro maatte gaa med lige til Klapfinalen. Saa vel da Venstre sprængtes i 1875 som i 1878 var Høgsbros Plads blandt de „Moderate”, mindre af