172
Høgsbro.
Høgsbro
Redaktør. Kjøbenhavn. Født den 18. Juli 1822.
Venstregrupperne paa Rigsdagen tæller ikke faa dygtigere og i Virkeligheden mere begavede Mænd end Høgsbro, men det har ikke nogen snildere Mand i sin Midte. Hverken de gamle Førere, Berg og J. A. Hansen, eller de nye, Holstein-Ledreborg og Hørup, kunne i Fiffighed og politisk Forslagenhed hamle op med Høgsbro. I vanskelige Situationer er han Mand for at finde paa Udveje, og han mister aldrig sit rolige, iskolde Overblik over Forholdene. Han taber ikke Fatningen, ikke Sindsligevægten, hans Puls slaar altid normalt, og netop de mest prekære Forhold virke ansporende paa hans medfødte Snuhed. Og netop denne Beherskelse, denne moderate Form, denne stilfærdige, skikkelige Tone giver ham Vægt og Indflydelse over de varmblodige Brushoveder.
Men hvor kunde da Høgsbro saa gaa gaa med til det forenede Venstres højst ukloge Politik? Ja, her er virkelig en Gaade, hvis fulde Løsning man først faar, naar Partiets indre Historie engang afsløres, men saa meget er allerede sivet ud, at Høgsbro, der altid foretrækker to Udgange, og hvis hele Natur er imod at sætte Alt paa et Kort, har været en bestemt Modstander af Kraftpolitikken, at han i Begyndelsen kæmpede imod, men blev overfløjet af den raadende Stemning i Partiet, der var for at følge Berg, at han senere opgav Modstanden som unyttig og da tilsyneladende gled ned ad Strømmen, maaske i sit stille Sind ret glad ved, at hans forvovne og herskesyge Medregenter løb Panden mod Væggen, medens han selv stod saa tilbagetrukken i de Kæmpendes Nækker, at der liden eller ingen Fare var, hvad der saa skete, og han har sikkert, længe før Katastrofen indtraf, havt sin Tanke henvendt paa at benytte den nye Situation, der maatte komme, paa den for sig gunstigste Maade. Det har han ogsaa gjort; ti han staar nu med langt uskadeligere Medstyrere som Fører for en betydningsfuld Gruppe af de sprængte Venstredele.
