Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/171

Denne side er blevet korrekturlæst

161

Holstein-Holsteinborg. — Holstein-Ledreborg.

Kampen. Den var meget haard og der var vistnok ingen Kreds, hvori der i de Dage blev afholdt flere Møder.

Imod hele Venstrestyrken kæmpede Greven ganske alene. I alle Kroer og Kipper mødte han og tog energisk Kampen op, gjerne mod 4—5 Modstandere, og han klarede sig som en Mand. Man saa med Højagtelse hen paa Grev Holstein, der, samtidig med at hans Standsfæller hengav sig til Efteraarsjagternes Selskabelighed og Glæder, gik fra Møde til Møde og stred for den Sag, han ansaa for god. Overalt vakte denne Optræden af ham Glæde og Sympati, og det ridderlige i denne Ledingsfærd vandt almindelig Anerkjendelse. Han sejrede, og han fortjente at sejre.

Ellers har man ikke andre Minder om ham som Konsejlspræsident, end hans Oplæsning af de smaa Sedler, hvorpaa han kort og klart havde præciseret Regeringens Opfattelse i et foreliggende Spørgsmaal.

Grev Holstein-Holsteinborg har vist, at han er af de Adelsmænd, der erkjende, at Adel forpligter. Han fortjener sine Landsmænds Tak og Paaskjønnelse for hans ihærdige Virken for det heles Vel, og han fortjener ikke mindst Paaskjønnelse for hans Kjærlighed til og Offerberedvillighed overfor Konge og Fædreland.


Holstein-Ledreborg.

Greve, Cand. polit., Stamherre til Ledreborg. Født den 10. Juni 1839.


Blandt den nyere Tids yngre Politikere er der ingen, der under saa gunstige Auspicier har betraadt den politiske Skueplads, som den unge Grev Holstein fra Ledreborg.

Han, der tilhører en af vore ældste og mest fortjente Adelsslægter, Arvingen til det herlige Grevskab Ledreborg, havde paa den ærefuldeste Maade tilendebragt sine akademiske Studier og havde i Studenterverdenen, i Diskussionsforeninger og lignende Steder vundet Anerkjendelse som en Mand af fremragende Begavelse.