160
Holstein-Holsteinborg.
kunde forsone sig med Tanken om at godkjende Valget. Man opfandt om det og andre Højrevalg de famøse Valgtrykshistorier og trak Afgjørelsen paa den utilbørligste Maade i Langdrag. Efter at et Par Højrevalg vare forkastede som et Sonoffer for den for Venstre saa uheldige Dag, bekvemmede man sig omsider til at godkjende de andre omtvistede Højrevalg, der iblandt Grev Holsteins. Den 24. Maj 1881 holdt han Pladsen med 1006 Stemmer mod 940, der faldt paa Feldthusen.
I 1870 var Ministeriet Frijs blevet træt af Magtens Byrde, og da det gik af i en farefuld Tid, blev Grev Holstein-Holsteinborg som Kongens tro og hengivne Mand kaldet til at danne den nye Regering. Han dannede da ogsaa sit bekjendte Ministerium, hvis mest fremtrædende Medlemmer vare Hall og Krieger.
Under dette Ministerium begyndte den store Kamp med Venstre om Magten, og det var i lang Tid den almindelige Mening, at Grev Holstein vilde være sejg nok til at føre Kampen igjennem, en Mening, der bestyrkedes ved et udbredt Rygte om en Udtalelse af Greven, der gik ud paa, at man skulde faa Lov at flaa „Bælden” af ham, inden han veg, men i Sommeren 1874 bevirkede en enkelt Ministers Demission, at hele Ministeriet gik og afløstes af Ministeriet Fonnesbech.
Det holsteinske Ministeriums Gjerninger ere i frisk Minde; man ved, at der kæmpedes bravt og ved enkelte Lejligheder særdeles godt, men paa den anden Side er man ogsaa paa det rene med, at den fornødne Kraft og Energi, den staalsatte Personlighed manglede. Derfor kunde dette Ministerium ikke løse Opgaven, men det dannede en god og naturlig Overgang til Manden: Estrup.
Et af de smukkeste Minder, man har om Holstein i hans Konsejlspræsidentperiode er hans brave og uforsagte Kamp under Valgkampagnen i Efteraaret 1873. Regeringen havde opløst Folkethinget efter den skandaløse Finantslovnægtelse, og en af de hidsigste Valgkampe, vi her hjemme have oplevet, tog sin Begyndelse. Under denne kastede Venstre særlig Blikket paa Konsejlspræsidentens Kreds, og der blev gjort mægtige Anstrængelser for at erobre den. Venstres Førere kastede sig i Ilden dernede og de „tre fynske Frihedshelte” forskreves til
