Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/164

Denne side er blevet korrekturlæst

154

Villads Holm.

Man mente, at det, der særlig karakteriserede den jyske Studepranger, var en vis forslagen Snuhed og fiffig Snildhed, naar han var i sin Handelsvirksomhed, men udenfor denne var han en brav og agtværdig Mand, godmodig, med et djærvt, noget saftigt Lune, velgjørende og tjenstvillig, om end tilsyneladende lidt tvær og muggen. Saaledes var Typen og saaledes opfattedes Betegnelsen „Studeprangerjyskhed”.

Forklaret paa denne Maade vil Hr. Villads Holm, Folkethingsmanden for Nibe, ikke kunne tage det ilde op, om Stændervisens fire Linier ogsaa bruges som Tekst til hans Pennetegning. Der er nemlig ikke saa lidt af det Studeprangerjyske ved Hr. Holm. Han er ogsaa lidt lun og lidt fiffig, men ved Siden deraf højst hæderlig og elskværdig, og han har ogsaa baade Godmodighed og Lune.

Han har en sjælden Gave til at give sig Udseende af ikke blot i et givet Øjeblik at være fuldstændig troværdig, men endog at være særlig fortrolig og aabenhjærtig, men helt ud hengive sig til det skal man dog ikke, man bliver da let den, der til Slutning kommer til at holde Lyset. Iøvrigt skal det billigvis erkjendes, at Holms smaa, brune Øjne have et Udtryk, der advarer mod Faren; ti et Skjælmeri, han har vanskeligt ved at beherske, vil let blive det Fyrtaarn, der advarer mod nærliggende Grunde.

Villads Holm har øvet en forholdsvis temmelig betydelig politisk Indflydelse paa det Parti, hvortil han hører, men dog næppe en saa betydelig, som han selv gjærne vil give det Udseende af.

Der var en Tid, da man troede, at V. Holm og Thomas Nielsen havde den afgjørende Indvirkning paa Bønderne i Folkethinget, men man er kommen bort fra denne Antagelse. V. Holm har vistnok en ret anset Stilling blandt sine Standsfæller i Rigsdagen, men nogen afgjørende Indflydelse paa Flertallet af dem har han næppe. Det er en bekjendt Sag, at Fonnesbech havde en urokkelig Tro til Holms Magt, og at han ved at vinde Holm troede at kunne skaffe sig et Flertal i Folkethinget; men det er ikke mindre bekjendt, i hvor høj Grad Fonnesbech tog Fejl ogsaa i denne Beregning. Nej, mægtig er Holms Indflydelse ikke, men helt til at foragte er den heller ikke.