6
Alberti.
Anvendelse af Benægtelsessystemet. Det kan vel være, at Bebrejdelsen for Haardhed i Begyndelsen kan have været noget berettiget; men dels var han ingenlunde ene derom — thi en stor Del Sagførere ansaa det den Gang ligesom nu for en sikker Vei til Praksis at vise Haardhed en Tid — og dels har sikkert Beskyldningen allerede i mange Aar været ugrundet. Den ganske vist ejendommelige Anvendelse, Alberti i tidligere Tider gjorde af Benægtelsessystemet, var ingenlunde tiltalende; men den er hverken her hjemme eller i Udlandet saa enestaaende, som man har villet gjøre den til, og Alberti er forlængst distanseret i denne Retning og vil blive det i endnu højere Grad. Uden at være nænsom med Hensyn til Midler eller synderlig ridderlig i deres Anvendelse, maa dog sikkerlig Albertis Sagførervirksomhed respekteres og agtes.
Det Samme gjælder vistnok Politikeren Alberti. Man kan og maa være uenig med ham paa en Række Omraader men respektere og agte Mandens Anskuelser maa man. Alberti er radikalt anlagt og staar endnu, trods mere end tredive Aar ere henrundne, siden han først traadte frem, paa Radikalismens Yderfløj. I Frihedsrusens Aar, da Alt endnu var Teorier kunde slige Anskuelser tiltale, og han stod da Lehmann nær, ligesom Mænd som Steen, Schack og Flere kunde staa Side om Side med ham; men efterhaanden som Frihedsideen praktisk skulde føres ud i Livet, modnedes de sande Frihedsmænd, og Øjet aabnedes for, at det Overleverede havde sit Krav, at en fornutig Konservatisme, en besindig Fremskriden og Udvikling af det Bestaaende var nødvendig. Medens Lehmann, Schack og Steen lode sig belære af Forholdene vedblev Alberti at være blind, og det er han den Dag idag; Derfor staar han nu, hvor han staar. Bondevennernes Selskab maatte naturligt øve Tiltrækning paa en Mand med Albertis Anlæg og praktiske Sands for en betrygget Fremtidsstilling, og han har vistnok tidligt sluttet sig til det, men det var, først efter at nævnte Selskab havde mistet sin Popularitet og virkelige Anseelse, at han fik nogen Indflydelse paa det. I 1855 blev han Medlem af Selskabets Bestyrelse og udfoldede i denne Virksomhed i Forening med Balthazar Christensen og J. A. Hansen en ikke ringe agitatorisk Virksomhed.
