Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/157

Denne side er blevet korrekturlæst

147

Hans Hansen. — Holch.

Trompeter svingede over i Højres Rækker, svingede den gamle Menstrupper gladelig med.

Det er en rørende Kjærlighed, han har til Alberti, men den er paa den anden Side ikke helt ufortjent. Alberti har været ham en god Ven, og har han end af og til ført ham paa vildsomme Veje, sat; har han desoftere ført ham i en tryg Havn. Han skylder for Størstedelen Alberti sin økonomiske Velstand, han skylder ham sin politiske Indflydelse i Fuglebjergkredsen, og han skylder ham en lille behagelig og indbringende Embedsstilling i Sparekassen, foruden mulig andet. Derfor kan man forstaa hans Troskab mod den gamle Partimand, men derfor bliver Hans Hansen ligefuldt en grumme tarvelig Politiker, der vel maaske kan gjøre Alberti, men ikke Land og Folk nogen Tjeneste ved at fortsætte sin politiske Gjerning paa den Maade. Den vistnok brave og skikkelige Mand vilde i den Alder, hvori han nu er, tage sig langt fordelagtigere ud ved en adstadig Gjerning paa Gaarden i Menstrup, fremfor ved den ungdommelige Reel, han fremdeles lader sine stive Been trampe.


Holch.

Prokurator i Helsinge. Født den 12. August 1837.


Frederiksborg Amts fjerde Valgkreds, Frederiksværk, var paa den grundlovgivende Rigsdag repræsenteret af Sognefoged H. Johansen af Knardrup, der valgtes ved Kaaring uden Modkandidat. Den 4de December 1849 valgtes daværende Kultusminister Madvig med 384 Stemmer imod 115, og ved det følgende Valg den 4de August 1852 sejrede Madvig atter. Aaret efter kæmpede Madvig med Sognefoged N. Pedersen, der led et knusende Nederlag, idet han kun fik — 9 Stemmer, medens Madvig fik 326. Da Madvig var opstillet som Kandidat ved de Landsthingsvalg, der afholdtes i Juni 1853, stillede han sig ikke ved Folkethingsvalget den 27de Maj s. A., og Gaardejer J. Nielsen valgtes da i Frederiksværk med 278