129
Gad.
blev Gad kaaret uden Modkandidat, men 1872 havde han hele to, hvoraf den Ene fik 564, den Anden 94, medens Gad kun naaede 572. Her kneb det altsaa. Aaret efter var Valgkampen meget levende, men Gad stod sig dog atter med 942 Stemmer mod 924, der faldt paa Skolelærer Lauritzen. Saa kom den 25de April 1876, og da bukkede Gad under for den flinke Gaardejer Lomholdt, der fik 1144 St., medens Gad kun naaede 953.
Gad var saa ude af politisk Virksomhed indtil 1879; han, der i mange Aar havde været Fuldmægtig i Krigsministeriet, var imidlertid blevet Chef for det statistiske Bureau, og dette Embede i Forbindelse med en Revisorvirksomhed ved Landmandsbanken tog sagtens ogsaa hans Tid tilstrækkelig op. Han længtes dog atter efter Rigsdagsgjerning og greb den første Lejlighed, der bødes.
Kjøbenhavns sjette Kreds blev ledig ved, at Borgermester Hansen ikke vilde modtage Gjenvalg, og Etatsraad Meldahl meldte sig da som Kandidat. Mange stillede sig imidlertid tvivlende ligeoverfor den i sin Stilling meget dygtige Professors politiske Kvalifikationer, og man gik omkring for at finde en anden Kandidat. Blikket faldt da paa Gad; han modtog Kaldelsen og udtalte sig saa decideret i Højreretning, at han sejrede paa Valgdagen med 317 Stemmer mod 244.
Han repræsenterer nu ikke blot den mest højresindede, men tillige den fornemste Valgkreds her i Landet, der tidligere har valgt saadanne Mænd som afdøde Justitiarius Mourier, Grev Raben, Professor Steen, Baron Blixen-Finecke, General Hegermann-Lindencrone og Højsteretsadvokat Hindenburg og vraget Mænd som Raadmand Meinert, Pastor Markmann, Generalkrigskommissær Wiborg, Professor Schiern, Baron Dirckinck-Holmfeldt og Professor Matzen.
Gad er en ganske vel begavet Mand, tung, men solid og med betydelig politisk Indsigt. Han taler ikke ofte, men godt og forstandig, rigtignok ogsaa tørt og kjedelig. Han er altid godt inde i de Sager, han taler om, og giver gode Bidrag til Diskussionen, men hans uheldige Form svækker Indtrykket af det gode Foredrag og gjør, at man altid foretrækker at læse, hvad han har sagt, frem for at høre det.
