120
Lars Dinesen.
muligvis kunde gjøre Dinesen Forrangen stridig, kan der ikke være Tale om andre end Niels Andersen.
Dinesen er under et Valgrøre snart paa Sjælland fra Nord til Syd, snart paa Lolland-Falster, snart paa Fyen og saa;-ti Jylland. Altid i Bevægelse, altid holdende Taler og organiserende Modstanden mod Venstre.
Der er Valgkredse, hvis Bevarelse og hvis Erhvervelse for en stor Del skyldes ham, dels direkte ved den af ham udfoldede Virksomhed, dels indirekte ved det Liv, han kaldte frem, og den Organisation, han har sat i Scene. Valget den 3. Januar 1879 var en Hædersdag for Dinesen, han nød da Frugterne af mange Tiders ihærdigt Arbejde.
Højre, der ellers fornemt holder sig fra al Agitation, overladende Venstre hele Bearbejdelsen af Folket, kan ikke undvære Mænd af Dinesens Kaliber, og den Dag, han melder sig fra Tjeneste, skal det nok mærkes.
Dinesen har været Venstre en frygtelig Modstander; han knuste J. A. Hansen, og han har revet mere end en Valgsejr ud af Partiets Haand. Det er selvfølgeligt, at en saadan Virksomhed skaffer trofaste Venner, men ogsaa bitre Fjender. Paa Rigsdagen kommer han dog mærkværdigt godt ud af det med sine Modstandere.
Ved Siden af saamange andre gode politiske Egenskaber har Dinesen endnu en, som ikke er mindst værd. Han har i en paafaldende Grad en fin Næse, han har ofte Fingeren paa Pulsen af den politiske Situation og kan rigtigt angive Strømmens Retning. Længe inden vi fik den provisoriske Finanslov, spaaede han, at den maatte til for at knuse Venstres Magtbrynde, og han forudsagde nøjagtig, hvorledes det saa vilde gaa. Han fik Ret indtil Detaillerne.
Den Gang han ved Dyrskuet i Frederiksborg under en Samtale med Kongen antydede en gjærende republikansk Understrøm, havde han ikke saa megen Uret. Der gjærede sikkerlig den Gang en slig Strømning, det viste det politiske Møde i Skanderborg og Arnæssesagen, samt Bergs „Advarsel”, men Strømningen var rigtignok af en højst forbigaaende Natur og har vistnok nu helt vendt sig.
