Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/111

Denne side er blevet korrekturlæst

101

M. P. Christiansen.

Ringkjøbing Amts første Valgkreds. Der er vel en hel Del Rigsdagsmænd, Offentligheden kjender grumme lidt til, men saa lidet som til Christiansen er dog ikke almindeligt.

Han er en brav og velanset Gaardejer ovre fra Holmsland, og han har til Tider været en benyttet og virksom Mand baade i Sogneraad og Amtsraad. Det var nok nærmest som Landvæsenskommissær, at han — Bonden — naaede Kammerraadværdigheden, og saalænge han bar den, var han nok Højremand. Men saa blev han kjed enten af Titlen eller af Rangskatten, eller maaske af begge Dele og frasagde sig Æren og saa blev han Venstremand.

Han gjorde allerede i 1858 Forsøg paa at komme ind i Folkethinget, men det mislykkedes og først i 1876 gik det. Han sluttede sig straks til Venstre og staar nu i Bergs Gruppe. Man hører næsten aldrig noget til eller fra ham; dog har han sammen med Berg taget en Særstilling i Skolelovssagen.

Han skal være en vel begavet og meget brav Mand, men han skal have en absolut Utilbøjelighed til at tale, og han har vistnok saagodtsom slet ikke havt Ordet i sin Rigsdagstid. Heller ikke ved politiske Møder udenfor Rigsdagen spiller han nogen Rolle; kun i sin Valgkreds har man den sjældne Nydelse at høre hans Røst. Det synes, som om han har stærk Tilslutning i sin Valgkreds, og han mødte i 1879 og 1881 frem med et anseeligt Stemmetal.

Om han kan holde sig i Længden, vil vistnok komme til at bero paa, hvorledes det i det Hele gaar Bergs Gruppe. De „Moderate” ville sagtens gjøre stærke Tilløb til at erobre Kredsen, og der kan mulig i Længden være Fare for Christiansen.

Rigsdagen vil ikke i ham tabe noget betydeligt Medlem, men- vel en ganske begavet og brav Mand. For Højre er der ingen særlig Grund til at ønske Forandring, naar Partiet ikke selv kan besætte Valgkredsen. Man ved, hvad man har, men ikke hvad man faar, og det man har, er ikke det Værste.