91
Balthazar Christensen.
lille Sammensværgelse, hvor Faren saa langt mere truende ud, end den i Virkeligheden var? Og ikke mindre fint, ikke mindre korrekt er det set, naar Topsøe skriver: „Der har været en Tid, hvor hans (Balthazar Christensens) Hjærte har ønsket at banke imod en ved Brystet hemmelig skjult Dolk, som det naturligvis aldrig i Verden vilde have faldet den skikkelige Mand ind at stikke i nogetsomhelst Medmenneske, men paa hvis Fæste det vilde have gjort ham godt nu og da at lade sin Haand hvile i en alvorsfuld Stund”.
Det alvorsfulde, det højtidelige og det hemmelighedsfulde, det er denne Politikers Karaktermærke. Og han har just ikke været kræsen i Valget af de Midler, han betjente sig af for at faa sine Yndlingstilbøjeligheder tilfredsstillede. Man ser af Tschernings efterladte Skrifter, at han (Christensen) med Glæde har taget til Takke med Grevinde Danners og Kammerherre Berlings Lønkamre. Nu har han vel vanskeligt ved at faa sin hemmelighedsfulde Lyst styret, men Sammenkomsterne paa Statsrevisorværelset kunne dog endnu smage af Fugl, og derfor kan man forstaa, hvor nødig han skiltes fra disse Vægge.
Der var en Tid, da mange troede, at Christensen var det Kit, der holdt Venstre sammen, men det beroede vist paa en Misforstaaelse. Hans Indflydelse og Virksomhed indenfor Partiet har sagtens indskrænket sig til faderlige Formaninger lige over for den Enkelte, til faste, hjærtelige Haandtryk og til salvelsesfulde Opmuntringer her og alvorsfulde Bebrejdelser der. Selv har han vistnok tiltroet sig en meget stor Indflydelse, men i Virkeligheden har det været andre, der have ført Tøjlerne.
Christensen var i sin Kraftperiode en Mand med gode, men paa ingen Maade glimrende Evner. Han talte godt og let og med megen Svada. Hans Patos var af og til virkelig ægte, og hans Tale undlod i saa Fald ikke at gjøre god Virkning. Nu taler han næsten aldrig, men trods sin høje Alder har han bevaret en klar og kraftig Stemme, og han vil sikkert endnu være i Stand til at levere en parlamentarisk Fægtning.
Sidste Gang han var fremme som Stortaler var under Ministeriet Frijs, da Venstre havde foranstaltet en Forespørgsel angaaende Oberst Myhres paafaldende Afskedigelse. Balthazar Christensen var Partiets Ordfører og skilte sig meget godt fra
