90
Balthazar Christensen.
men da „Oktoberforeningen” dannedes og navnlig under Grundlovskampen skiltes deres Veje, og de bleve en Tid Uforsonlige Modstandere.
Det var under den Periode, at der paa Balthazar Christensens Statsrevisorværelse drøftedes Planer om at benytte Rygterne om Kassemangel i Brandkassen til at styrte J. A. Hansen. Det var nok mere af Frygt for det juridiske Ansvar end af nænsomme Følelser, at man lod Planen falde og indskrænkede sig til i al Stilhed at give Rygterne Næring.
Da „det forenede Venstre” dannedes, tilvejebragtes der en Forsoning, og man fandt atter de to Kæmper ved hinandens Side i denne politiske Forening. Dog nu var Gubben bleven gammel og egnede sig kun til at blive gjort lidt Stads af; han blev Æresmedlem af Partiet og Kjælenavnet: „Den Alderstegne” opfandtes og udbyttedes. Han gjorde naturligvis, saa godt han kunde, alle Kabriolerne med, og han staar nu i de saakaldte Moderates Lejr, hvor man hædrer den Gamle ved at skaffe ham en af Viceformænds-Pladserne.
I en Række af Aar har Christensen været Statsrevisor, endog Statsrevisionens Formand, men til Slutning gjorde han ikke stort ved det, og det var naturligvis ogsaa det letteste Afsnit, han havde paataget sig at besørge. Omsider gik han frivillig sin Vej, men man kan godt forstaa, at Christensen nødigt gav Afkald paa Statsrevisorstillingen og særlig paa Statsrevisorværelset, til hvilket der knytter sig saamange interessante Minder om hemmelige Forhandlinger, udklækkede Planer og højtidelige Øjeblikke.
Dette Værelse gjemmer virkelig en Historie, det har mere end en Gang været Venstres Rütli. Og det er Minder, „den Alderstegne” nok holder af at drage frem og endnu i sin Alderdom suge Næring af. I ingen Luft aander den Gamle saa godt som i den, der er svanger af hemmelige Planer og truende Kriser. Saa er han ret i sit Es, navnlig naar han tror, at det er ham, der har de hemmelige Traade i sin Haand.
Redaktør Topsøe har i sin ypperlige Skildring af Balthazar Christensen saa slaaende bemærket, at der er gaaet en politisk Sammensvoren af den rigtige gamle Slags tabt i Christensen. Hvor vilde han ikke have befundet sig vel i en saadan skikkelig
