255
Trivialiteter — uden at give Vederlag for sin Ærgrelse i Løftet om at udrette, hvad de andre ikke formaaede herhjemme.
Det var bare en misfornøjet, egenkærlig Særling, der vilde afsted igen — nichts weiter …! Her var ubehageligt at være — i Rom var behageligt! Her vilde han intet Stort skabe — i Rom lige saa lidt. Bare afsted — for at løbe fra sig selv — og for til Slutningen at give Hørkræmmeren Ret!
Moralen af det Hele — saaledgs sluttede Christensen — Moralen ligger i Kælderen|
Og medens han saaledes sad i sit Værelse, som nu omtrent var ganske mørkt, saa dukkede der en Idé op til ham fra Kælderen: Ikke at ville det Store, som man dog mistvivler om — men at ville en ringe, dagligdags Gerning, som ligger indenfor Ens Evner ….! Maaske gøre lidt Gavn — i det mindste ikke gøre sig vigtig — men arbejde fra Morgen til Aften — saa at Grillerne kunde forgaa!
Ja, holdt! … hvordan var det nu, handernede i Dybet havde sagt? Et lille Akademi — en privat Anstalt — en beskeden Forskole — — — — — en Tegneskole!
Hans Beslutning stod fast den næste Morgen. Dagen var graa; der vilde kun være
