153
Formynder for, idet han betragtede hans Opdragelse i Verden som meget forsømt eller lidet udviklet endnu.
Hvorfor vilde han f. Ex. stadig betragte disse Bygninger, disse Samlinger? hvorfor følge paa Afstand denne Flod, der løb stor og bred, rivende og mudret under de mange Broer? og paa Afstand denne Menneskestrøm, der skyndte sig over Broerne? Det var dog ikke derfor man kom til London! I London var Menneskene; og dem skulde man se paa Nærthold; og her kunde Snedkersvenden føre an.
Saa førte han an. Først varder Kvarteret rundtomkring dem: Smaaborgeren, Smaahandleren, Smaahaandværkeren — og saa den egentlige Arbejder, den hvis Liv nogenlunde er sikret Aaret igennem; og den, der lever fra Haanden og i Munden, som Katten eller Spurven. Igennem Ensformigheden og det meget Trivielle, som Christensen ikke kunde afvinde nogen Interesse, blinkede Lysglimt frem af meget ægte Menneskeligt; megen gensidig Hjælp og Overbærenhed, Ryg mod Ryg i den fælles Kamp for Brødet. Han begyndte at føle Trang til at færdes iblandt disse Mennesker, delende saa vidt muligt deres Glæder og Sorger. Og da han snart ogsaa kom i de bedre stillede Borgeres Huse, kunde han tilsidst danne sig en almindelig Forestilling om sine Omgivelser — hvad ikke ganske havde været Tilfælde derhjemme.
