FØRSTE AFSNIT.
I.
Ferie-Fantasier. Ord-Ord-Ord!
Det var mod Slutningen af Ferien. Avgustsolen brendte ned paa den lille By bag store, optaarnede Skyer. Ingen Vind vilde feje Skyerne bort og bringe Luftning gennem den uddøde Gade, hvor Plankeverkerne svedede Blærer og Rendestenen duftede. Det nytter ikke at gøre saadan en lille By bedre end den er. Naar Feriegæsterne havde Skoven og »Plantagen« og alle Udsigterne langs Fjorden til deres Raadighed hele Dagen, og Musik om Aftenen i Klubhaven, hvad vilde de saa forlange mere?
Med saa sparsom en Skygge efter sig, som man kan have den henad et smalt Fortov i Middagsstunden, kom en Mand af Middelhøjde, bredskuldret, hverken særlig omhyggelig eller sjusket klædt, gaaende ned gennem den øde Hovedgade, hvor man saa’ nysgerrige Øjne i
1