106
aaben Hjærtelighed, et energisk, tillidsfuldt Udtryk i Ansigtet, og en bred nedbøjet Flip, der lyste Velsignelsen.
Den Tid var man ikke kommen saa vidt, som nu i den yngre, fremragende Handelsverden: — man holdt virkelig Taler; og man holdt af, at der blev holdt rigtig mange, lange og smukke.
Professoren, Direktør for Akademiet, holdt ogsaa en. Med Henblik paa et Indkøb ved sidste Udstilling gjorde han over for Vært og Værtinde gældende, at det ikke var som Købere af Kunstværker alene, man gavnede Kunstens og Kunstnernes Sag: fuldt saa meget ved personlig og gæstevenlig at drage særlig de Yngre til sig. Meget ofte fattedes der den fremadstræbende Begavelse, ja endog det anerkendte Talent et selskabeligt Centrum, hvorigennem han aandelig kunde paavirkes, hvor han kunde blive af med mange underlige Manérer — og af dem havde Kunstnerne nu om Stunder en hel Del. Det laa maaske i, at vor Tids Kunstnere meget mindre end man skulde tro, var agtet og æret som en »Stand«. Saaledes havde det været i Middelalderen, i de aristokratiske Republiker, saa vel som senere i de mere demokratiske Købmandsstater. Ligesom Købmændene, Officererne og til Dels Videnskabens Dyrkere følte sig solidariske, havde fælles Opgaver og gennemførte dem ligesom ved en fælles »Korpsaand«, saaledes burde der være noget
