Denne side er blevet korrekturlæst
Sommergjækken.
Det var Vintertid, Luften kold, Vinden skarp, men inden Døre var luunt og godt, inden Døre laae Blomsten, den laae i sit Løg under Jord og Snee.
En Dag faldt Regn; Draaberne trængte ned gjennem Sneelaget ned i Jorden, rørte ved Blomsterløget, meldte om Lysverdenen ovenover; snart trængte Solstraalen saa fiin og borende gjennem Sneen ned til Løget og prikkede paa det.
„Kom ind!” sagde Blomsten.
„Det kan jeg ikke,” sagde Solstraalen; „jeg er ikke stærk nok til at lukke op; jeg bliver stærk til Sommer.”
„Naar er det Sommer?” spurgte Blomsten, og gjentog det, hvergang en ny Solstraale trængte ned. Men det var
