Denne side er blevet korrekturlæst
289
Portnerens Søn.
„De giver hende nok hele Peterskirken!” sagde Generalen, idet han gik forbi og smilede som Velvilligheden selv.
Med samme Velvillighedens Smiil modtog han Hr. Georg, nogle Dage efter. Den unge Mand kom vistnok for at takke for Ballet, hvad Andet? Jo det meest Overraskende, det meest Forbausende: vanvittige Ord kom han med, Generalen troede ikke sine egne Øren; „pyramidal Declamation”, et Andragende, der var utænkeligt: Hr. Georg bad om at erholde lille Emilie til Kone.
„Mand!” sagde Generalen og blev kogt i Hovedet. „Jeg forstaaer Dem aldeles ikke! Hvad siger De? Hvad vil De? Jeg kjender Dem ikke! Herre! Menneske! det falder Dem ind at falde ind i mit Huus! maa jeg være her,
