Denne side er blevet korrekturlæst
213
I Børnestuen.
De velsignes, holde Bryllup, og Meublerne synge i Chor:
„Knik, knak,
Mange Tak!
Nu er Stykket ude.”
Og saa klappe vi!” sagde Gudfader, „kalde dem Allesammen frem, Meublerne med. De ere af Mahogni!”
„Er vor Komedie nu ligesaa god, som den, de Andre have i det rigtige Theater?”
„Vor Komedie er meget bedre!” sagde Gudfader, „den er kortere, den er frit tilkjørt, og Tiden er gaaet til Theevand.”
