dog var samlet, have Domstolene Myndighed til at afgjøre, og jeg forkaster den uden nogen Tvivl. Spørgsmaalet om, hvorvidt Forkastelsen den 21. Dec. f. A. i Folkethinget af Albertis Lovforslag har haft nogen Indflydelse paa den provisoriske Straffelovs fortsatte Gyldighed, besvarer jeg benægtende, absolut benægtende, skjøndt Benægtelsen af det private Iniativ kan være farlig nok i sine Consekventser. Ordet »bør« i Grundlovens § 25 maa som paalæggende en Forpligtelse være rettet til Regjeringen. Alberti kunde ikke forelægge den provisoriske Lov, kun et hertil sigtende privat Lovforslag, der for at faae Lovskraft maatte vedtages af begge Thing og godkjendes af Kongen. Hvad endelig angaaer Spørgsmaalet om den provisoriske Lovs Evne til a: overleve Rigsdagens Slutning den 8. Febr. d. A., har jeg haft endeel Tvivl, men vil dog besvare Spørgsmaalet bekræftende, saa meget mere, som en modsat Besvarelse jo ikke hindrer Regjeringen fra efter Rigsdagens Slutning at udstede en ny provisorisk Lov. Men selv om den provisoriske Straffelov var bortfalden den 8. Febr. d. A., maatte dog Tiltalte dømmes efter den, da her ei bør være Tale om nogen Tilbagevirkning af dens Bortfalden; thi fordi man i Febr. d. A. ikke længere finder det nødvendigt, kan den godt have været anseet for nødvendig den 31. Dec. 1885. Hvad Forstaaelsen af § 3 angaar, kan der ikke til dens Anvendelse kræves nogen virkelig extraordinær, øjeblikkelig Fares Tilstedeværelse, idet Handlingen af Loven er betegnet som eo ipso farlig. Alle 3 Artikler falde ind herunder. Straffen sætter jeg til 3 Ugers simpelt Fængsel. Salær 120 Kr. —
Fredagen den 15. Oktober.
DOMSCONCLUSION
Sigvald Conrad Christian Olsen bør hensættes i simpelt Fængsel i 14 Dage. Saa udreder han og Aktionens Omkostninger, derunder de ved Criminal- og Politirettens Dom bestemte Salarier samt i Salær for Højesteret til Advokat Klubien og Højesteretssagfører Hansen 120 Kr. til hver. —
353
