Side:Høiesteretstidende 1857.djvu/62

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

10

Den 10de Marts.

nogen Lovovertrædelse, tiltrækkeligen overbeviste om, at have til forskjellige Tider af de deels i Næs Præstegaards Hauge, og deels i Høivigshaugen gaaende og visse Haugers Besiddelse tilhørende Faar, stjaalet et ikke ubetydeligt Antal af dem, som de paa forskielli Maade satte sig i Besiddelse af. Saaledes ere de overbeviste om, begge i Forening at forøvet følgende Tyverier:

1) En Aften for omtrent 4 à 3 Aar siden satte de sig i Besiddelse af et til 1 Rdl. vurderet Lam, som de fangee derved, at Tiltalte Poul Jacobsen, som efter sin Faders Opfordring var medfulgt for at stjæle Faar, drev de Faar, som græssede paa Bøen ved Hvidenæs, hen til en Aabning i Gjærdet, bagved hvilken Jacob Poulsen havde skjult sig og fangede Lammet, da Faarene gik ud igjennem Aabningen. Ved Hjemkomsten fik den Medtiltalte Susanne Gamuelsdatter at vide, hvorledes de vare komne i Besiddelse af Lammet.

2) Efter Tiltalte Jacob Poulsens Tilskyndelse gik Poul Jacobsen en Dag efter Julen 1854 ud med en Bøsse og skiød ved Rossagil i Høivighaugen et staar, som kun blev anskudt, hvorpaa han, efterat have bundet Fødderne paa det, og lagt et hen under en Steen, underrettede sin Fader herom. Samme Dags Aften gik begge de Tiltalte til Rossagil, hvor Jacob Poulsen slagtede Faaret, som de Begge herefter hjembare. Med Hensyn til dette Faar blev det foregivet for Tiltalte Susanne Samuelsdatter at hendes Søn Poul Jacobsen havde antruffet det i en Fieldkløft, hvorfra det ikke kunde flippe ud, og at det, da Sønnen vilde hjælpe det frem, skal være sprunget ned og kommet til Stade. Under den Samtale, som i den Anledning fandt Sted imellem de Tiltalte, erklærede Susanne Samuelsdatter sig enig med hendes Mand og Søn i, at det var bedst, at de selv beholdt Faaret, uden at aabenbare Noget herom for Kongsbonde Mouritz Mohr.

3) En Dag nogen Tid senere, da begge de Tiltalte kom hjem fra Fiskeri, og Tiltalte Jacob Poulsen havde opfordret sin Søn til at see at faae skudt et Faar, gik Sidstnævnte ud med Bøsse og skjød i Allersvig et Faar, som døde strax. Da et andet Faar, som stod ved Siden af det skudte, sprang ned af en klippe, og ved denne Leilighed kom til Skade, saa at det ikke kunde gaae, bandt han Benene paa dette Faar, og lagde det tilligemed det sidste Faar under Klippen, gik herpaa Hjem og underrettede sin Fader om, at han havde skudt et Faar. Senere om Aftenen, efterat det var blevet mørkt, gik han atter ud til Allersvig, hvorfra han, efterat han havde ventet noget paa sin Fader, atter gik hjem, men da denne imidlertid var gaaet hjemmefra, vendte han tilbage til Allersvig, hvor han havde fanget et andet Faar. Tiltalte Jacob Poulsen slagtede derpaa det endnu levende Faar, hvorpaa de begge i Forening hjembragte Faarene. Sin Moder, Tiltalte Susanne Samuelsdatter, foregav Poul Jacobsen, at han havde fundet begge Faarene drivende på Søen.

4) En Dag i asvigte Aars Faste henimod Aften gik Tiltalte Poul Jacobsen, efterat hans Fader havde opfordret ham til at see at faae skudt et Faar, atter ud med Bøsse, og skjød i Sandvigen i Høivigshaugen i eet Skud tvende Faar, som han skjulte imellem nogele Stene. Efterat have underrettet sin Fader