213
Forholdet mellem Tro og Viden i dets historiske Udvikling.
med et Menneske skal læske sin brændende Tørst. Enhver Diskussion forudsætter, at Deltagerne hver for sig have saa megen Ro og Kraft i Sindet, at de kunne se Sandheden under Øjne, saa man ikke behøver, som over for Syge, at dølge Noget.
Hvad der trøster den Ene, trøster desuden ikke den Anden, eller vækker endog hans Forargelse og Indignation. Saa snart der appelleres til Følelsen, appelleres der mere eller mindre til noget rent Individuelt. En saadan Appel kan aldrig være Argument; thi Følelsen i og for sig lærer os aldeles Intet uden vor egen Tilstand. Den mest levende Glæde og Beroligelse, jeg føler ved en Efterretning, garanterer Intet om denne Efterretnings Vederhæftighed. Fra min Følelse kan jeg derfor ikke med Sikkerhed slutte til Noget, som ligger ud over min egen Tilstand. Vore Ønsker bestemme ikke, hvad der er Sandhed; men det kunde jo være, at H. C. Ørsted havde Ret i, at den fulde Sandhed altid bringer sin Trøst med sig.
Den Følelse, paa hvilken man især beraaber sig som Støtte for den teologiske Tro, er Syndsbevidstheden. Her opstaar nu det store Spørgsmaal, om Syndsbevidstheden, saaledes som Teologien opfatter den, virkeligt er en, etisk set, sund og berettiget Følelse, — om der ikke skulde indeholdes Elementer i den, som ikke ere virkeligt etiske, men som hænge sammen med barbariske Forestillinger (om en vred Guddom, der skal forsones), og som maa udskilles, for at Syndsbevidstheden kan blive til virkelig etisk Angerfølelse.
Men det er netop Maalestokken for det Etiske, der er saa forskellig paa de to Standpunkter! Og Teologien, der før viste os fra det Dogmatiske over til det Etiske, hævder nu omvendt, at uden Dogmetro er ingen Etik mulig. Appellen til Syndsbevidstheden leder os derfor kun i en Kreds: thi Syndsbevidstheden er en af bestemte dogmatiske Forestillinger betinget Følelse, og det er da intet Under, om den aflægger Vidnesbyrd til Fordel for Dogmet. — Vi komme kun ud af denne Kreds, dersom Teologien kan vise os, hvad der hidtil ikke er lykkedes, at kun dogmatisk Tro kan være
