Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/202

Denne side er valideret

188

Filosofi som Kunst.

filosofi[1], der vil blive en Analogi til den sammenlignende Religionsvidenskab. Hidtil har man kun haft nogenlunde Respekt for Livsanskuelser, der vare tælles for Folkeslag, for støre Menneskegrupper. Jo mere Dogmatismen trækker sig tilbage (hvad den bebudede Mystik forhaabentligt ikke vil hindre for længe), des mere ville de individuelle Erfaringer og den personlige Livskunst komme til deres Ret. Jeg ser heri et Lyspunkt for Fremtiden.

Personlighedernes Forskellighed vil uundgaaeligt faa stor Indflydelse, naar Filosofien skal gaa over til Kunst. Hvad jeg hævder, er kun, at Kunsten fra en væsentlig Side netop bestaar i at bevare Sammenhængen mellem Forskning og Personlighed, eller rettere mellem den Del af Personlighedens Væsen, som den rene Tænken lægger Beslag paa, og den, der virker, naar Tankerne skulle fastholdes og gennemføres i Livets Virkelighed. Det kan ikke være Andet, end at Vejene paa dette Punkt ville skilles paa Grund af de personlige Forskelligheder, og kun gennem en sammenlignende Livsfilosofi kan der igen blive Mulighed for gensidig Forstaaelse.

I Livskunsten er Enhver først og fremmest henvist til sig selv. Han har en Opgave, han skal løse paa sin Vis, og ikke kan løse paa nogen anden Vis, naar han ikke vil ende i Affektation eller Hykleri. — Da Buddha blev født, ønskede 10,000 Kvinder at blive hans Amme. Og da Buddha ikke vilde bedrøve de 9,999, mangfoldiggjorde han sig selv saaledes, at hver Kvinde fik sit Vidunderbarn at opfostre[2]. Saaledes har vi Alle hver for sig et Gudebarn at fostre. Og saa mange Børn der end er, ægte ere de alle. Det gælder for Enhver at udvikle sine Kræfter, bringe sine personlige Anlæg og Drifter sammen med de Tanker, Slægten til den givne Tid raader over, eller med saa mange af dem, som han kan tilegne sig, og derigennem uddanne sin Livsfilosofi, øve den menneskelige Livskunst paa sin Vis.


  1. Smlgn. min Bog: Søren Kierkegaard som Filosof. Khhvn. 1899. p. 52 f., 82 ff.
  2. Billedet henter jeg fra Renan: Feuilles détachées. 4. ed. Paris, 1892, p. 162 f., men jeg anvender det noget anderledes end han.