128
Alexander Hamilton.
Brev, som Hamilton efter eget Sigende skrev i sit Telt midt i en Hær, der snarere kunde kaldes en Pøbelflok, en Hær, som manglede Klæder, Proviant, Penge, Moral og Disciplin, — det Geniale ligger i Tanken om, at Unionen grundes paa hele Folkets, ikke blot paa Staternes, Tilslutning. Elementerne i den nordamerikanske Unionsstat skulde være de samme som Elementerne i Enkeltstaterne. »Den nationale Magts Strøm skal«, som Hamilton et andet Sted udtrykker sig, »flyde umiddelbart fra al lovlig Autoritets Kilde« I hver Borgers Sind skal Unionen slaa Rod. Det var denne Tanke, der førte til at grunde Unionens, lige som Enkeltstaternes suverænitet paa den almindelige Valgret, og som førte til Dannelsen af en Forbundsstat i Stedet for det tidligere Statsforbund. Enkeltstaten skulde ikke være Mellemled mellem Individet og Unionen, men Individet skulde som Borger leve umiddelbart i begge, ligesom det lever umiddelbart baade i Familje, Kommune og Stat. — Denne Tanke betegner en stor politisk Opdagelse. Hverken Oldtid, Middelalder eller den senere Tid kendte noget ganske tilsvarende. Siden er den sveiziske Forbundsforfatning (af 1848) og det tyske Riges Forfatning (af 1867) grundede paa samme Princip[1].
Men der var endnu et strengt Arbejde at gøre, inden Tanken traadte ud i Virkeligheden. Aaret efter det omtalte Brevs Affattelse deltog Hamilton i Stormen paa Yorktown, en af de smukkeste Bedrifter i Krigen. Han anførte højre Fløj og var første Mand i den fjendtlige Skanse. Kort efter traadte han ud af Hæren og nedsatte sig som Advokat. En kort Tid var han Medlem af Kongressen, men han traadte ud af den, fordi han ikke formaaede at hævde sin Værdighed. Nu kom (efter Freden) de sørgelige Aar, hvor Mathed, Egennytte og Kortsynethed afløste Krigstidens Energi og Begejstring.
- ↑ Tocqueville erklærede i sin Bog om „Demokratiet i Amerika“ at Sproget manglede et Ord til at betegne den ejendommelige Blanding af national og føderativ Forfatning, som Unionsregeringen hviler paa. — Bluntschli har (i sin „Politik als Wissenschaft“ 1876) sammenstillet den med den sveiziske og tyske Forfatning, efterat allerede tidligere en sveizisk Forfatter (Rüttimann) havde anstillet en Sammenligning mellem nordamerikanske og sveiziske Statsforfatninger.
