Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/141

Denne side er valideret

127

Alexander Hamilton.

»my boy«. Det nøje Forhold, som nu var knyttet mellem de to udmærkede Mænd. varede hele Livet igennem, skønt et lille Sammenstød gjorde, at Hamilton i Aaret 1781 forlod Washingtons Stab for igen at overtage en aktiv Kommando.

Hamiltons Stilling i Washingtons Nærhed gav ham Lejlighed til at følge de militære og de politiske Forholds Udvikling paa nært Hold og fra et ophøjet Stade. Han fik et dybt Indtryk af Nødvendigheden af en fast Ordning af Staternes fælles Anliggender. Ofte maatte — under de ydre og de indre Vanskeligheder — den Mulighed komme frem for ham, at Udfaldet ikke vilde blive godt. I et Brev til sin Forlovede skrev han paa denne Tid, at hvis det skulde gaa galt, vilde de bosætte sig i Sveitz; kun i et frit Land kunde de tænke sig at bo.

Midt under Krigens Sysler og Anstrengelser drejede hans Tanker sig om, hvorledes Unionen mellem Staterne kunde ordnes og befæstes. I et Brev til Duane, Medlem af Kongressen for New-York, af 3. September 1780, udvikler han, at Kongressen mangler Magt paa Grund af Enkeltstaternes af misforstaaet Frihedsaand udsprungne Skinsyge. Kongressen er bleven afhængig af Enkeltstaterne i Stedet for at staa over dem. Det er en Selvmodsigelse, at den har udøvet nogle af de vigtigste Suverænitetsrettigheder: Udstedelsen af Uafhængighedserklæringen, Oprettelsen af Hær og Flaade, Udsendelsen af Mønt, Alliancen med Frankrig o. s. v. — og saa dog ikke har besiddet Myndighed til at skaffe det Fornødne for at føre Krigen til Ende! Hvis Kongressen ikke selv vil tiltage sig den Myndighed, som aabenbart i Grunden allerede er overdragen den i Følge Forholdenes Natur, maa der sammenkaldes en Forsamling af Udsendinge fra alle Staterne, som med besluttende Myndighed kan vedtage en ny Ordning, særligt Oprettelsen af en kraftig udøvende Magt, og Folket maa beredes til at gaa ind paa dens Afgørelse ved vækkende populære Skrifter. Unionsregeringen skulde da have Suverænitet med Hensyn til Krigsvæsen, Handelspolitik, Toldvæsen og Møntvæsen.

Her blev for første Gang den Tanke udtalt, paa hvilken Unionsforfatningen kom til at hvile. Det Geniale i dette