Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/137

Denne side er valideret

123

Alexander Hamilton.

energisk Regering nogensteds i Verden. Efter de indre Uroligheder, der i Begyndelsen af Firserne fandt Sted i Massachusetts, skrev han til en Ven, at saadanne Uordener vare nødvendige, naar der skulde herske offentlig Frihed. Selv om Friheden skulde udarte til Tøjlesløshed. maatte der drages snevre Grænser for Regeringens Magt. Enhver enkelt Stat burde have udelukkende Myndighed i sine egne Anliggender. særligt Beskatningsret[1]. — Naar saadanne Anskuelser hyldedes af fremragende Mænd og havde Rod i de historiske Forhold, var det intet Under, om de Erfaringer, man havde gjort om Sammenslutningens og Unionens Nødvendighed ikke fik tilstrækkelig Paaagtelse. Der syntes at foreligge et EntenEller: enten Enkeltstaternes Suverænitet eller Unionens Suverænitet, og af disse to tilsyneladende uforenelige Modsætninger havde foreløbigt den første Folkestemningen for sig.

Overfor Udlandet var man ved Fredsslutningen optraadt som én Stat. Man havde paadraget sig Forpligtelser overfor England; men de enkelte Stater tog Forholdsregler, som aldeles stred mod disse Forpligtelser. Saaledes bleve de, der havde sluttet sig til England under Krigen, og som i Reglen kaldtes Toryer, forfulgte og mistede deres Ejendomme, uagtet disse vare garanterede dem ved Fredstraktaten. Kongressen manglede Midler til at gennemføre sine egne Forpligtelser. — Det gjaldt om at bringe den udenlandske Handel paa Fode. Men de fremmede Magter vægtede sig ved at afslutte Handelstraktater med et Folk, hvor der ikke var nogen Myndighed, som kunde skaffe sig Anseelse. Udlandet spekulerede endog i Enkeltstaternes indbyrdes stridende Handelsinteresser. Der opstod en formelig Told- og Handelskrig mellem Nabostater indbyrdes. — Endvidere skulde Hæren hjemsendes, og Officerer og Soldater skulde have deres Tilgodehavende. Men Kongressen kunde ikke skaffe de fornødne Midler til Veje. Oprørske Soldater samlede sig da udenfor Kongressens Lokale i Filadelfia og udstødte truende og haanende Udraab mod Kongresmedlemmerne. Guvernøren i Pennsylvanien vilde ikke

  1. Smlgn. Curtis: History of the Constitution of the United States. II. p. 507.