Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/131

Denne side er valideret

117

Alexander Hamilton.

(1620). En Flok Puritanere var 1612 udvandret fra England til Holland, men besluttede senere at drage over til den nye Verden for at kunne leve efter deres egen Overbevisning. Under store Møjsommeligheder og Farer fæstede man Bo der.

Den nye Kolonis Forfatning var i den første Tid aldeles uafhængig af Englands. Alle Menighedens Medlemmer samledes fra Tid til anden for at holde Raad, og man valgte sig selv en Guvernør, der med nogle faa Raadgivere ledede de løbende Forretninger. Da senere Folkemængden tiltog, indrettede man (1639) en Repræsentation, som skulde give Love. Hvad der mest udpræget fremtraadte i Ny-England, udviklede sig i beslægtede Former i de andre Kolonier. Den engelske Regering søgte forgæves at kue denne saa naturligt opstaaede Selvstyrelse. Gennem Deltagelsen i den indre Styrelse af de offentlige Anliggender paa de forskellige Trin udviklede der sig en Almensans og en Borgeraand, som paa den Tid var enestaaende i Verden. Selv de mest fremskredne Aander i Gammel-England forstod ikke ret hvad der gik for sig der ovre. Man ser dette f. Eks. af den Forfatning, som John Locke udkastede for Karolina. Vel blev flere af Udkastets mere frisindede Bestemmelser ændrede af de Lorder, hvem Kolonien var overdragen af Karl II; men selv afset herfra stred Udkastet mod den hele Retning, Udviklingen havde taget der ovre, og det kom derfor aldrig til virkelig Anvendelse.

Ligesom Koloniernes Borgere saaledes havde Lejlighed til at øve sig i indre Selvstyrelse, saaledes frembød de hyppige Kampe med Indianere og Franskmænd Anledning til at erfare Betydningen af Sammenslutning og Enhed mellem de enkelte Stater. Allerede 1643 sluttede saaledes fem Kolonier sig sammen som »the united Colonies of New-England« til et offensivt og defensivt Forbund. Medens enhver Koloni beholdt sin Selvstyrelse, skulde alle Spørgsmaal om Krig og Fred og i det Hele alle Sager af fælles Interesse afgøres af en Forsamling, der bestod af to Udsendinge fra hver Koloni. Et Aarhundrede senere (1754) udkastede Benjamin Franklin en Plan til et Forbund mellem alle Kolonierne under Ledelse af en af den engelske Regering udnævnt Generalguvernør. Men denne Plan blev forkastet i Kolonierne, fordi man mente,