Side:Grundlovssagen.pdf/77

Denne side er ikke blevet korrekturlæst
- 77 -
Hjemmelsvalget kan prøves, ved domstolene, herunder EF-Domstolen. Det gælder også i de tilfælde, hvor vedtagene regler håndhæves til ugunst for private, altså borgere og virksomheder."

5. MATERIALE VEDRØRENDE KONKRETE RETSAKTER M.V.

Det er appellanternes opfattelse, at den anvendelse af Traktatens hjemmelsbestemmelser, herunder især art. 235, som har fundet sted før traktatændringen i 1992, viser, at der ved tiltrædelsesloven er overladt kompetence i et ubestemt omfang. Bed Højesterets kendelse af 3. november 1997 (UfR 1998 s. 16) blev indstævnte på appellanternes begæring pålagt at fremlægge dokumenter, som giver et dækkende billede af udviklingen frem til tiltrædelsen af Traktaten om Den Europæiske Union med hensyn til, hvorledes den overladte kompetence faktisk er blevet udnyttet, og hvorledes regeringen og Folketinget i den forbindelse har behandlet spørgsmålet om forenelighed med traktatgrundlaget og med Grundlovens § 20.

Der er i overensstemmelse hermed udleveret et meget omfattende materiale. Af det udleverede materiale er der fremlagt et udvalg, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

5.1 Undervisning

I et notat til brug for regeringens fællesmarkedsudvalgs møde den 16. november 1978 vedrørende generelle problemstillinger i forbindelse med undervisningsministermødet den 27. november 1978 hedder det bl.a.:

"Dette notat er udarbejdet af udenrigsministeriet, undervisningsministeriet, justitsministeriet, budgetdepartementet og statsministeriet.
I Grundlaget for EF-samarbejde uden for traktaterne.
På Paris-topmødet i 1972 gik stats- og regeringscheferne ind for, at der påbegyndes et samarbejde mellem medlemslandene på områder, der ikke er omhandlet i Rom-traktaten, bl.a. inden for miljøpolitik, videnskab og teknologi.
Denne vetagelse udbyggedes på Paris-topmødet i 1974,