Side:Grundlovssagen.pdf/35

Denne side er ikke blevet korrekturlæst
- 35 -

kan ikke optræde som forfatningsdomstol for medlemsstaterne. ...

Som anført ovenfor giver grundlovens § 20 ingen adgang til at overlade Fællesskabernes institutioner beføjelser til at fravige de materielle bestemmelser i grundloven. Da grundloven heller ikke indeholder andre regler, som giver muligheder for en sådan fravigelse til fordel for traktatmæssige forpligtelser, vil ingen dansk myndighed kunne anvende en fælleskabsregel, der strider mod grundlovens materielle bestemmelser, uden selv at begå et grundlovsbrud."

Under behandlingen af lovforslaget i Folketingets Markedsudvalg besvarede ministeren for udenrigsøkonomi en række spørgsmål fra udvalget (optrykt som bilag til udvalgets betænkning, jf. Folketingstidende 1971-72, tillæg B, sp. 3015ff.) således;

"Spørgsmål 29:
Europa-domstolen har i en række afgørelser bygget sine konklusioner på den antagelse, at Rom-traktaten gælder uigenkaldeligt som grundlag for en originær retsorden.
Betyder dette, at medlemsstaternes domstole bør betragte Rom-traktaten som bindende for sig, uafhængigt af den nationale forfatning (grundlov) og uafhængigt af folkerettens regler om traktater?
Svar:
Grundlaget for det danske domstoles anvendelse af Rom-traktaten og anden fællesskabsret ved et medlemskab af EF skabes ved dansk rets regler, især grundlovens § 20 og (forslag til) lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber. Der er således ikke tale om, at danske domstole skal anvende fællesskabsretten uafhængigt af den danske forfatning.
Om forholdet mellem den danske grundlov og fælleskabsretten henvises til justitsministeriets redegørelse om EF og grundloven, afsnit V, punkt 3.
...
Spørgsmål 31:
Kan Rom-traktatens art. 235 forstås som en henvisning til art. 2? I bekræftende fald: er forpligtelsen i henhold til art. 235 da dækket af ordene "i nærmere bestemt omfang" i grundlovens § 20?
Svar:
Art. 235 har følgende ordlyd: