Side:Grundlovssagen.pdf/103

Denne side er ikke blevet korrekturlæst
- 103 -

Som svar på et spørgsmål fra Folketingets Markedsudvalg om anvendelse af art. 235 i forbindelse med forsknings- og udviklingsprogrammer er af Udenrigsministeriet udarbejdet sålydende notat af 15. juli 1982:

"I Rammerne for EF's forskningspolitik
1. EF-traktaterne indeholder en række bestemmelser om forskning på forskellige områder, således f.eks. landbrug, kul- og stål og atomenergi. Forskningen er ikke et mål i sig selv, men et middel til at opnå traktaternes målsætninger.
2. Stats- og regeringscheferne har flere gange understreget nødvendigheden af at koordinere medlemsstaternes forskningsindsats.
- I slutcommuniqueet fra stats- og regeringschefsmødet i Paris i oktober 1972 hedder det bl.a.: "Det gælder om at fastsætte mål og at sikre udviklingen af en fælles politik på det videnskabelige og teknologiske område. Denne politik forudsætter en koordinering inden for fællesskabsinstitutionerne af den nationale politik samt en fælles gennemførelse af aktioner, der er af interesse for Fællesskabet."
- På stats- og regeringschefmødet i København i december 1973 blev man enige om "mere aktivt at udvikle en fælles politik for industrielt, videnskabeligt og teknologisk samarbejde på alle områder."
3. Herudover er rammerne for EF's forskningspolitik fastlagt i Rådets resolution af 14. januar 1974 om De europæiske Fællesskabers første handlingsprogram på det videnskabelige og teknologiske område og Rådets resolution af 14. januar 1974 om samordning af den nationale politik og om definitionen af aktioner som fællesskabsinteresse på det videnskabelige og teknologiske område.
II. De konkrete aktioner
Siden vedtagelsen af resolutionerne fra 1974 er der vedtaget planer og projekter inden for følgende områder: landbrug, energi, miljø, byudvikling samt en række aktioner under Kul- og Stålfællesskabet og EURATOM.
Bortset fra tilfælde, hvor særlige traktatbestemmelser om forskning har givet hjemmel, er disse vedtagelser sket under henvisning til art. 235. Spørgsmålet om de enkelte forskningsprojekter hjemmel må afgøres fra sag til sag.
III. Art. 235