4
sad hendes Ægtemand et Aar og sørgede, inden han tog til Ægte en Byskrivers otte og trediveaarige Datter fra den nærmeste Købstad. Efter at have skænket sin Mand et nyt kvindeligt Tvillingepar maatte hun bøde med Livet ligesom sin Forgængerske i Kaldet, efterladende en for tredie Gang sørgende Enkemand, som Gud, trods hans indtrængende Bønner og ærlige Flid, kun havde undet den ene Søn foran den forfærdelige Bunke Døtre, hvilke en fattig Mand vilde have ondt ved at faa anbragte i den Gud velbehagelige Ægtestand. De tegnede endda til at blive grimme og lavbenede som Gravhunde.
Til at beskikke sit Hus valgte Hr. Magister Sextus Masmann et nogle og trediveaarigt Bondefruentimmer, Datter af Ladefogden paa Hvidholm. Hun hed Abelone Jeremiædatter; hendes Fader, Ladefogden, hed Jeremias Espensen. Magister Masmann var sikker paa, at hun var et kristeligt Fruentimmer, thi baade ved Højmesse og Aftensang havde han i mange Aar set hende paa hendes faste Plads i Kirkestolen, syngende Psalmerne med Alvor og Andagt, saa hendes „grove“ (ɔ: dybe) Stemme overdøvede hele Menighedens, og under Prædikenen randt det klare Vand fra hendes store, honnette graa Øjne rigelig ned over de brede Kinder. Deraf sluttede Præsten, at hun arbejdede paa sin Helliggørelse med Frygt og Bæven, tilmed da Psalmebogen altid dirrede i hendes store Hænder med Staalgigtringen paa den venstre Lang-