72
Nej! nej dog! Silkepelsen tegnede hendes ikke smækre Midie og det kraftig svulmende Hofteparti i stolte Kurver, og Skørtet brusede ud som en af de nyopfundne Montgolfierske Luftsejlere. Mange ganske unge Fyres Erotik fanges lettest af ældre og vel nærede Kvinder, og deres Fantasi neddykker sig i alt det bølgende og svulmende. Præstens Ludvig blev borte i det.
En lille trekantet Hat med højt opkrampet Skygge og med hvide Tindingbukler under kom frem i den høje Karrosses Vinduer. Et Par smaa spillende mørkegraa Øjne stirrede nærsynet hen mod Bænken, foran hvilken Mølleren endnu stod med det lange ned til Skulderen naaende Haar viftende lidt i Vinden. Han var barhovedet, og „Flækkehuen“ hvilede endnu paa hans Laar. Han havde som ung Karl tjent Kongen som „Musketør“ i allerhøjstsammes Livvagt, saa han vidste nok, hvordan Tingene skulde være. Da var Baronen Fændrik i samme Korps.
Baronen aabnede Ruden og vinkede ad Mølleren. Denne satte i Luntetrav og stillede stramt foran Vogndøren.
Baronen sagde:
— Hvad er det nu, Du hedder, Du Møller?
— Niels Knudsen, naadige Herre.
— Skaf mine Heste Havre og Vand.
Han kastede en Mønt ud, som Niels Knudsen fangede i sin store ru Haand med Mel i alle Furer, bukkede, skyndte sig med at sætte en lille Stand-
