51
Hvad læser du, din Tølper?
Magisterens Øjne faldt paa de opslagne Sider og læste, som skrevet stod:
„Og kong David var gammel, var kommen til alder; og de dækkede ham til med klæder, og han blev ikke varm. Da sagde hans tienere til ham: lad dem oplede til min herre, kongen, en ung pige, en jomfru, at hun kand staae for kongens ansigt, og pleye ham; og ligge i din arm, og min herre kongen kand blive varm. Og de opledte en deylig ung pige inden alt Israels landemærker; og de fandt Abisag, den Sunamitiske, og de førde hende til kongen. Og pigen var overmaade deylig; og hun pleyede kongen, og tiente ham, men kongen kiendte hende ikke …“
Det syntes, som om Magisterens Stemme bævede. En Taare faldt ned paa Bladet, og han sagde hen for sig: Heu, senem miserum! (Ak, ulykkelige Olding!), men lige med Et for Blodet op i hans Ansigt, og han raabte:
— Tvi — din ugudelige Krop! Du slaar op i den hellige Skrift paa Steder, hvor den hellige Inspiration ikke mærkes før ved Viderelæsning, og som giver skalkagtige Spottere Prætext for skammelige Angreb paa de hellige Skribenter. De Steder skal læses af ældre Mennesker, der kender Livets og Naturens sørgelige Vilkaar, men ikke af Skabhalse og Grønskollinger.
Magisteren rystede den store Bibelbog. En
4*
