Denne side er blevet korrekturlæst
47
skal Du bage med Skarn, som er udgaaet fra et Menneske, for deres Øjne.
Magisteren havde arbejdet sig rød og hed. Han saa ud i sin Gaard — hvortil kun det ene Vindue vendte ud. Han saa den mægtige Mødding, der nu laa saa pænt overdrysset med Sne, at den lignede den sukkerbestrøede Æblekage, han plejede at faa til Nyaarsaften. En Damp hvirvlede ud af Kostaldens øverste Dørluge, Altvidnende om Varme og Liv. Magisteren, som havde i Sinde, sædelig forarget over Menneskenes Genstridighed og Liderlighed, at udslynge en Forbandelse, følte sin Vredes Pil knække mod det Bløde og Varme fra Mødding og Stald. Han bad en sagte og from Bøn for sit Hus’s og Landets Trivsel. Han sukkede let og gav sig til at udarbejde Prækenen til anden Helligdag.
