408
i Frankrig sætter de Frihed, Lighed og Broderskab igennem.
— Ja, Smeden har fortalt mig, at de har revet et stort og ledt Rasphus ned, fordi de Store satte ordentlige Folks Børn ind i det, og at de er farlig paagaaende mod deres Konge og Dronning.
— Derfra vil vi faa Alt fornyet og forandret. Her hjemme begynder vi med at gøre Bonden fri. Men saadant noget skal vi tale meget om, Mette, naar Du bliver min Kone.
— Nar mig ikke, Ludvig. For jeg holder saa meget af ham, og det har jeg altid gjort. Men jeg har aldrig ment, at det var Tossestreger af mig.
Hun var bleven siddende med Hovedet til hans Bryst. Nu trykkede hun sig helt ind til ham og skjulte sit Ansigt. Hun hviskede ganske sagte:
— Jeg var altid hos Ludvig og tænkte paa ham, naar han — den Anden — troede, at jeg hørte ham selv til.
Stærkere og heftigere Favntag.
Ludvig sagde:
— Saa lever vi som en skikkelig Bondemand og Bondekone. Landets Fremtid hviler paa Bøndernes Skuldre.
