380
hed havde betvunget den sædvanlige lumre og vamle Kirkeatmosfære. Da det var højt, køligt og tørt Vejr, forstyrrede Mændenes Vadmelskofter og Kvindernes Hvergarnskørter ikke ved fugtige Uddunstninger Blomsternes og Løvets duftende Symfoni.
Randlev Folk var ikke forvænte med nogen Art Fest eller Skuespil udover Fastelavns- og Majfester, saa fra den Side var Alt godt. Menigheden fandt det rigtigt pænt og nysseligt, saadan som Kirken var pyntet, og saadan som Præsterne saâ ud i de renvaskede, hvide Skjorter og de frisk pudrede Parykkers Toupets og Tindingbukler.
Selv Lars Degn, som sad i sin Stol til højre for Kordøren og tyggede paa en Skraa, havde hverken Pletter af Snustobak eller Skraasaft paa sin Halsklud eller sit Kalvekrøs. Kun den fedtede Piskeparyk havde ikke været modtagelig for nogen højtidelig Ændring. Den var ligesaa ræverød som før, baade paa Hellig- og Søgnedage; ej heller kunde Næsens Karmoisin helliggøres.
Tilskuernes Øjne rettedes mod Koret. Døren til Sakristiet gik op, og ind traadte Præstens seks Døtre, i hvide, linnede Kjoler, med røde Belter, hvori sad Violbuketter. De blonde Hoveder lignede moden Rug i Juli.
En Kone, der sad i Stol med Abelone Jeremiasdatter, hviskede til denne sin Veninde:
— Har Du kæmmet Tøsene med Øl?
— Nej, Mammeselle Marie har lavet noget til
