371
voltspillet, i Udveksling af Snaps og Øl og i Diskussionen af Sagen med Magister Masmann och — „das abenteuerliche Weibsbild“. Han konstaterede „aus Autopsie“, at hun var „musterwürdig“ paa sin Krop. Det vilde blive „eine prächtiche Feierlighed“, naar Mamsellen skulde omdøbes og stige splitternøgen ned i et stort Kar i hele „Gemenhedens Ansigt“.
Saa raabte Krogæsterne Hurra i Kor. Det vilde de „Fanden splitte dem“ møde til alle som én. Selv Degnen syntes ikke uvillig til „prænumerando“ at applaudere det forestaaende „spectaculum“. Han sagde, mens han pegede ud over sine Medspillende:
— Lad os ikke glemme, at fra Ole Olsen faldt Brus, og at jeg havde Spids … der ligger Styrvolterne. Ja, ja, jeg vil være med til at raabe Hurra for den gamle Flæskemaas, ihvorvel han trakterer en gammel Academicus som mig ikke stort bedre end sin skabede Køter, Fylaks. Men kan han vinde en Sjæl for den rette Tro, saa ta’r jeg Hatten af for ham. For det vil blive en Ære for Randlev og Borød Sogne. Naar det regner paa Præsten, drypper det paa Degnen. Nu er Doktoren fuld som et Bæst.
24*
