Side:Gamle billeder.djvu/338

Denne side er blevet korrekturlæst

334

dette Arkanum, Hr. Magisteren talte om, kaldes Theriacum og er forbandet dyrt og svært at produzire.

— Kunde det hjælpe mig, tror han?

— Mester Rothstein tog atter Lammeskindshuen af for Theriak som for en Guddom:

— Om jeg tror? Det er et remedium universale. Men faa den richtig und perfekt produzirt, koster umaadeligt.

— Saa? Véd han dets Komposition?

— Freilich! Vil Hr. Magisteren have Rezepten paa Latin?

— Skaan mig for den medicinale Latin, som er et Kaos af Barbarismer.

— Gut … Also … ergo! Lasz mal sehen.

Han ramsede op som Oldfux i den „Stundesløse“, opramsede de Universiteter, han havde studeret ved:

Radix Angelicæ, Serpentinæ, Valerianæ, Scillæ Cortex Cinnam, Cardamomi minoris, Myrrhæ, Croci orientalis, Cariophylli aromatici, Ferri sulphurici, Millis dispumati Qvælibet unzia continet Opii Centigr. 30.

— Jeg fryser, sagde Magisteren pludselig og bandt sit Halstørklæde fastere.

Et skarpt Skær af Eftermiddagssolen gav det paa Jorden faldne Løv en Tone som gammelt, tæt Guldbroderi paa brunt Fløjl. Stærke Vindstød bøjede Træstammerne og krusede Kærets Overflade