321
Selv lever han i Hor, Fraadseri og Drukkenskab og holder et Belials Barn i sin Tjeneste, for at han kan dulme hans Samvittighed, naar den tar sig for at hviske ham et Ord i Øret. Men stakkars Fruentimmer! Hun var saa pæn …. At hun skulde være et Kar, dannet til Vanære, fra Evighed bestemt til Fordømmelse! Jeg vil bede for hende, nåar jeg sidder hjemme i Norge, og takke Gud for Kærringen og Gutungen. Gud vær os Syndere naadig … Jeg er fuld, jeg. Jeg er bleven tør i Halsen, jeg, af at snakke Dansk. Jeg har i to Aar kun talt det paa Prækestolen. Følg mig hjem. Jeg logerer hos den norske Skomager i Kristen Bernikovstræde ligesom i gamle Dage. Bi — der er tre Rigsdalersedler til Tirolerjenten. Du maa hjælpe til med Penger, Du ogsaa! Der er Gift i Jeres Brændevin hernede for os stakkars Nordmænd!
En giftig By. Babylon — Sodoma! Jeg var én Gang i Norske Selskab. Jeg vilde dog trøste mig lidt ved at høre — ikke Norsk, for det er de for hovmodige til at tale, disse Digtere og Skønaander, men dog Dansk, der lignede Norsk. Jeg gik straks min Vej, da jeg hørte dem tale bespottelige Ord om den hellige Trefoldighed paa den Antikrist, Voltaires, Vis. Ja, ja. Nu ser jeg ikke denne Stad mere, men er glad ved at have set dig. Gud være med dig! Jeg ryster Støvet af mine Fødder.
Rusen tog mere og mere Magten fra hans
S. Schandorph: Gamle Billeder.
21
