313
sine tidligere .…. hm …… Aktricer eller han har sørget for at faa dem vel employerede … Han har noget af de gamle Paladiners Point d'honneur i sig sammen med Sværmeri for Bønder, Bæster og Hornkvæg. Det sidste er det nymodens ved den ædle Mand.
Disse Ordbraadde havde ægget Ludvig Massmann til at forstaa, hvad det skulde betyde, at Skrædder-Frans hin Festaften, den, han selv havde tvunget ned i Glemselsdybet, hver Gang den vilde frem for Mindet, førte ham til Marion. Han vilde prakke sin Herres Maîtresse og samtidig et Kald paa ham. Det havde man jo hørt før i de Tider.
Hans Tunge blev lammet, hans Gane blev tør. Hans stærke Haand kløede efter at slaa den lumpne Sganarelle mellem Øjnene.
— Naa, Monsieur siger Intet. Ja, der bliver jo meget at tænke paa for ham. Det er jo ikke sikkert, at Baronen har faaet ordnet Sagen med sin sidste faste Aktrice, under dette Stormløb mod ham af Kreditorer, af sine ikke videre avancerede adelige Landsmænds Fordomme, ja Utaknemmelighed paa højeste Sted overfor Naadigherrens tidligere diplomatiske Fortjenester. Ikke vil jeg tale om, at Naadigherren en Gang med Livsfare har reddet selve Landets Faders Liv. En ildesindet Pøbelskare havde i sin Tid afluret Allerhøjstsammes natlige Vandring fra sin Veninde paa Vandkunsten, Catherine aux guêtres[1] og slog løs paa ham med
- ↑ Stovletkatrine.
