305
der laa over Mennesker og Parykker i Stuen paa Gammelmønt, og sagde:
— De genfremstillende Kunstnere er bare en Slags Klaverer. De er lige glade, om det er en Fusker eller en Mester, der trakterer dem. De gider ikke en Gang læse de Stykker igennem, som de spiller i.
Marion sagde igen paa Fransk:
— Det er nok, at de lærer deres Roller. Bliver de kanske betalte saa godt, at de kan læse alle de tohundrede Sider i Piecen ganske gratis? Du vil altid eksaminere mig, Barn. Ved Du, at det plager mig (Ça m’embête).
Ludvig havde længst opdaget, at naar hun talte om sin Begejstring for Rousseau, sagde hun altid ordret det samme, som om det var en uden ad lært Lektie. Hun citerede altid med samme Overgang i Stemmen — hvad han beundrede de første Gange, han hørte det.
— Linjer af det 29. Brev i Rousseaus „La nouvelle Heloïse“:
„Nej, nej, aldrig har han været i Stand til at bryde sine Eder. Hans dydige Hjerte kender ikke den foragtelige Kunst at krænke, hvad han elsker. Ak, ganske vist forstaar han bedre at elske end jeg, fordi han bedre forstaar at overvinde sig. Hundrede Gange vare mine Øjne Vidner til hans Kampe og til hans Sejr, hans Øjne funklede af hans Længslers Ild; han styrtede sig imod mig i en blind Lidenskabs Voldsomhed; pludselig standsede
S. Schandorph: Gamle Billeder.
20
